LIABs kurser

Uddannelse
LIAB ApS tilbyder undervisning og træning i anvendelse af Linux til indlejrede(embeddede) anvendelser. Vi udbyder kurset "Linux i Embeddede Systemer" (LIES) og derudover firmatilpassede kurser.

 

Kurser for alle
Alle kan tilmelde sig vores standardkursus, som afvikles over tre dage af 7 timer. Kurset indeholder to dele - en teoretisk del samt en praktisk del suppleret af et antal bundne øvelser. Til kursets øvelser benyttes et LIAB mikroprocessorkort, som fra start er i stand til at boote Linux. Såvel hardware som software til mikroprocessorkortet er fuldt dokumenteret. Deltagerne vil ved kursets slutning være i stand til at vurdere nytten af at benytte Linux ved løsning af en given styrings- og dataopsamlingsopgave.

Firmakurser
Firmatilpassede versioner af  "Linux i Embeddede Systemer" skal gøre deltagerne i stand til at udvikle embedded Linux software og tager udgangspunkt i deres nuværende kendskab til Linux. Kurset skræddersys til netop jeres behov og niveau.

Materialet til alle vores kurser er udfærdiget på Engelsk. Den mundtlige fremlæggelse kan enten være på Dansk eller Engelsk.

 

Foredrag
Vi afholder gerne foredrag og seminarer, blandt andet sammen med IDA. Senest har vi afholdt en række aftenarrangementer, hvor deltagerne efter en introduktion selv skrev små programmer i sproget C, der var i stand til at håndtere SMS'er fra et LIAB-produkt tilkoblet GSM modem.

Kontakt Mikael Dich på 98370644, hvis du har ønsker eller spørgsmål vedrørende uddannelse, kurser eller foredrag.