Sådan startede det hele

LIAB kan dateres tilbage til sommeren 1998. På dette tidspunkt var Mikael ansat som lektor på Institut for Elektromagnetiske Systemer på Danmarks Tekniske Universitet i København. Med lektorstillingen fulgte ledelsen af det Radiodøde Rum i bygning 353! Dette rum blev og bliver stadig brugt til at måle udstrålingen fra antenner, idet man benytter en opstilling som skitseret herunder:

Antennen, der skal udmåles, AUT, er placeret på en piedestal, der kan dreje omkring to akser. Ved at forbinde AUT-antennen med en RF-generator og måleproben med en målemodtager, kan man udmåle transmissionen mellem antennerne. To servomotorer drejer peidestalen og ved at sample transmissionen i et passende antal punkter kan man opnå komplet viden om antennes udstråling.

Ovenstående opstilling er jo i sandhed et computeriseret system til dataopsamling og styring! Da Mikael overtog systemet, bestod styringen af en HP9000-computer, opkoblet til et mikroprocessorsystem fra 1979, som var opbygget omkring en 8080 mikroprocessor. Hukommelsen hertil bestod af store printkort med 1K*1 dynamisk RAM-kredse.

Hvad gør en initiativrig, ung ingeniør, når han ser sådan et system? Svaret er, at han naturligvis sætter skævbider på alle kabler for derefter at bygge et nyt datalognings- og styringssystem (Eng: Data Aquisition and Control system= DACS system) fra bunden. Den elskelige professor Jesper Hansen kikkede lidt skeptisk til og spurgte, om det nu virkelig var vejen frem. Men han satte sin lid til, at Mikael nok skulle få det op at køre igen. Det kom op at køre igen, men som alle andre ingeniørprojekter tog det tre (π?) gange så lang tid som beregnet! Et første DACS system blev bygget op med en række 8031-baserede mikroprocessorer, men ret hurtigt fremkom ønsket om at benytte små computere, der dels havde mere computerkraft, dels indeholdt et operativsystem. På instituttet benyttede de i slutningen af 1990'erne Linux stort set overalt, så det var oplagt at kikke på muligheden for at benytte Linux på de relevante DACS computere.

Mikael og et par stykker andre begyndte at arbejde med muligheden for selv at bygge en lille indlejret computer op, der kunne køre Linux. De fandt hurtigt ud af, at de som minimum havde brug for en 80386, idet den har indbygget  MMU (Memory Management Unit). Desuden kørte Linux på dette tidspunkt næsten kun på  i386-kompatible platforme. Heldigvis havde Intel udviklet en embedded 80386: i386EX. De var ej heller i tvivl om, at computeren skulle have Ethernet-tilslutning, så de kunne benytte TCP/IP i kommunikationen. Computerdesign som vist nedenfor er hvad, de kom frem til:

Folk med kendskab til LIABs nuværende computerplatforme kan se de mange ligheder med den oprindelige computer. De 1 MB FLASH blev dog hurtigt udvidet til 4 MB, nok til at indeholde bootloader, en komprimeret Linux-kerne og en komprimeret ramdisk. Computeren blev opbygget på et Europakort (10*16 cm), se nedenfor:

Sådan startede LIAB  

Mikael blev i 1999 tilbudt et job i Simrad, hvor han kunne udnytte sin viden om antenner fra DTU. Derfor flyttede Mikael og familien til Nordjylland, væk fra lejligheden i København og ud på et gammelt husmandssted, langt fra byens støj og larm. 

Gennem tiden har gården været beboet af får, heste, høns og minigrise, men i dag er det kun hestene og minigrisene, der er tilbage.

Med sig i tasken havde Mikael nogle af sine gamle projekter fra DTU med sine computersystemer - mest af alt taget med fra København som et minde. Men sådan skulle det ikke gå. Mikael begyndte at udvikle sine ideer og projekter, han opsagde sit job hos Simrad og opstartede LIAB 1. februar 2001 med lokaler i Sørup. Den 1. maj rykkede virksomheden til Business Park Nord i Støvring, hvorfra virksomheden stadig drives. LIAB er en mindre virksomhed, der arbejder med mange forskellige opgaver og projektudvikling. Tidligere har LIAB hovedsageligt stået for udvikling for andre virksomheder, men i dag har LIAB mange af sine egne produkter udviklet af virksomheden selv.