Varmepumpestyring

LIAB ApS har spillet en vigtig rolle i forbindelse med ordningen "Skrot dit oliefyr" - en ordning, som Energinet.dk har vundet en europæisk innovationspris for. Læs mere om prisen på Energinet.dk's hjemmeside. 

LIAB ApS rolle har været at udvikle en Linux-baseret computer til måling og styring af varmepumper. Computeren, som er udviklet til dette projekt, er baseret på Linux-styresystemet, og både hardware og software er Open Source.

Målsætningen for projektet er at skabe erfaringer med det intelligente el-net (SmartGrid), hvor ikke mindst varmepumper kan styres, så man kan udnytte eksempelvis vindenergi bedre.

Læs her Ingeniørens artikel om LIABs satsning på fjernvarmeprojektet.

LIAB har leveret SmartGrid computere til projektet "Styr din varmepumpe".

Projekt "Styr din varmepumpe" var et testprojekt, hvor ca. 300 varmepumper blev installeret i danske husstande. LIAB har udviklet og leveret den computer, der skal styre varmepumperne og sende data tilbage til det pågældende elselskab. 

Formålet med projektet har været at vurdere, hvor hensigtsmæssig varmepumper er i fremtidens energisystem. Målet er at få varmepumper og den ikke-styrbare elproduktion, som eksempelvis kommer fra vindkraft og solceller, til at spille sammen.

Elprisen svinger hele tiden afhængigt af, hvor meget belastning der er på elnettet, samt hvor megen sol og vind der er - jo mere sol og vind, jo lavere elpris. Ved hjælp af varmepumpestyring ønsker man at kunne udnytte den vedvarende energi fra sol og vind ved at lagre den billigere el. Ved at gøre dette opstår muligheden for at udnytte den billige el, når der eksempelvis ikke er megen sol og vind, eller når der er spidsbelastninger på elnettet. Alt dette uden påvirkning af komforten og indeklimaet i huset.

Testprojektet vil undersøge følgende:

  • Hvor stort et forbrug er det rent faktisk muligt at flytte til perioder med lave elpriser?
  • Hvordan påvirker det varmepumpen at blive afbrudt og tændt med korte intervaller?
  • Hvilke samfunds- og privatøkonimiske fordele er der ved at styre varmepumper på forskellige måder? 

Add new comment

Plain text

  • No HTML tags allowed.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Lines and paragraphs break automatically.